Derfor er din ansigtsrens så vigtig
At vaske ansigtet med en ansigtsrens er helt essentielt for at opnå den der strålende, smukke glød. Når du starter din hudplejeroutine på en ren tavle, arbejder dine produkter trods alt meget bedre, ikke? Vi kan blive ved og ved med at tale om, hvor vigtigt det er at rense ansigtet, men alligevel er der mange af os, der ikke gør det ordentligt – og vi har det også med at skippe det en gang imellem (kan du huske de sene aftener?).
Så hvad handler det egentlig om med ansigtsrens? Hvis det er så vigtigt, bruger vi det så rigtigt, når vi vasker ansigtet? Læs videre for at finde ud af det!
Hvorfor har vi brug for en ansigtsrens?
Din hud udsættes for snavs, forurening og produktrester hele dagen. Når du vasker ansigtet og skyller alle urenhederne væk med en god rens, sikrer du, at dine porer fungerer korrekt i deres sunde størrelse, samtidigt med at du holder udbrud nede. Så nej, det hjælper overhovedet ikke på tilstoppede porer blot at skvænke lidt vand i ansigtet.
En rens opretholder også en sund olieproduktion og fjerner døde hudceller, så du får et bedre udgangspunkt for resten af din hudplejeroutine. Vil du gerne give din hud ordentlig fugt? Rens ansigtet dagligt for at undgå ubalance i pH-værdien, så din hud kan bevare en sund mængde fugt.
Kort sagt er din ansigtsrens helt afgørende for at holde din hud og dine porer sunde, uanset din hudtype. Betyder det, at du kan stole trygt på, at en god rens får din hudplejeroutine til at virke? Lige præcis!
Sådan vasker du dit ansigt som en prof
Det lyder måske ligetil. Men det er netop her, der kan opstå fejl, og vi er her for at hjælpe dig med at undgå dem! Når du vasker dit ansigt korrekt, undgår du irritation, yderligere udtørring af huden og problemer med urenheder.
Gnid din rens blidt ind
Ok, det ved vi godt alle sammen. Men må vi alligevel minde dig om, at hvis du gnider for hårdt i ansigtet, kan det føre til irritation og gøre huden mere sensitiv? Prøv kærlige og blide cirkulære bevægelser for at give din rens et ekstra boost. Psst… glem ikke at gnide den ind i 30-60 sekunder for det bedste resultat!
Pas på de uønskede ingredienser
Undgå uønskede stoffer i hudpleje såsom sulfater, når du vælger en rens. Hvorfor? Sulfater virker ikke blot irriterende på huden, de virker også super udtørrende og kan tilstoppe dine porer yderligere. Der findes mange ansigtsrense derude, som giver bedre resultater med renere formler, og vi er stolte af at sige, at vores Australian Pink Clay Deep Pore Cleanser er en af dem! Så vælg med omhu, piger!
Sig nej tak til varmt vand
Vi kan godt blive enige om, at varmt vand føles rart, men desværre fjerner det varme vand hudens naturlige olier og vasker den tiltrængte fugt væk. Stol på os: at skylle ansigtet i lunkent eller koldt vand er den bedste løsning for at undgå fugttab. Desuden har koldere vand den der opstrammende og superforfriskende effekt, som vi alle elsker!
Brug kun rene håndklæder!
Det viser sig, at det at bruge almindelige badehåndklæder efter ansigtsvask er skidt for dit ansigt. Øh, altså det... som de fleste af os altid har gjort? Selvom vi alle må tilstå denne dårlige vane, er det ikke for sent at ændre den. Håndklæder samler støv, snavs og døde hudceller – især i fugtige rum som badeværelset – så forestil dig, hvor mange bakterier der overføres til vores hud og porer!
Som et alternativ kan du vælge en mere hygiejnisk og miljøvenlig løsning med vores Bamboo Cleansing Kit. Den fjerner rens og makeup helt uden besvær, og denne miljøvenlige hjælper er desuden superpraktisk og nem at rengøre efter hver brug.
Husker du fugtighedscreme?
Dette er endnu mere afgørende: glem aldrig at påføre fugtighedscreme efter hver ansigtsvask for at genopbygge fugten og beskytte din hud! Hvis du hører til holdet med fedtet hud, kan en fugtighedscreme endda hjælpe med at balancere din olieproduktion og give huden en sund glød (uden at se fedtet ud)!
Bliver du skræmt af betegnelsen "ultrafugtende"? Frygt ej. Vores Tasmanian Spring Water er alle folks favorit af en grund. Gelé-creme-formlen er let (din hud vil sluge den med det samme) og alligevel utroligt nærende. Formuleret med rødalger og et kompleks af 2 typer hyaluronsyre klarer denne fugtighedscreme opgaven uden at tilstoppe din hud.
Valg af den rette rens
Der er et par ting, du bør have i baghovedet, når du vælger din foretrukne rens. En af dem er at sikre, at din rens passer til din hudtype. Der er mange spekulationer om, at tør hud ikke bør bruge en gelérens, men det er faktisk en myte!
Det, der derimod passer, er, at en rens ikke må fjerne fugten og hudens naturlige olier, men samtidig skal være effektiv nok til at fjerne de sidste rester af makeup og snavs. Du kan være helt tryg: vores Australian Pink Clay Deep Pore Cleanser er præcis det rette valg for enhver hudtype. Formuleret med AHA-rigt australsk fingerlime-ekstrakt og luffaplante tilbyder denne rens en skøn sanselig oplevelse og en skånsom, men effektiv rensning. Den magiske geléformel efterlader også din hud blød og smidig takket være indholdet af macadamiaolie og squalane. Vi er helt sikre på, at du vil nyde at vaske ansigt med den hver dag!
Kort sagt kan din rens afgøre, hvor effektive de næste trin i din hudplejeroutine bliver, så præcis som Rihanna sagde: vask dit ansigt hver eneste dag, piger (og drenge)!
