Sådan forebygger Clearing Face Mask urenheder

How The Clearing Face Mask Prevents Blemishes

 

Hvis du har fedtet eller akneplaget hud, kender du sikkert allerede til de mange forskellige akneprodukter på markedet. Du ved sikkert også, at de fleste af disse produkter er hårde ved huden og ofte udtørrer den (i bedste fald) – og i værste fald kan de irritere huden yderligere og udløse endnu mere akne. Man kan næsten ikke vinde, vel?

Det viser sig heldigvis, at det kan du! Vores nye favoritlermaske mod urenheder er formuleret med kraftfulde aktive ingredienser samt beroligende og nærende australske botaniske ekstrakter, for at sikre at den udtørrer urenhederne – og aldrig din hud. 

 

 

Som det stærke midtpunkt i vores nye Oil Control-serie er Clearing Face Mask udviklet til at balancere sebumproduktionen og forebygge urenheder på fedtet og akneplaget hud – derfor kalder vi den for urenhedernes værste fjende.

 

Clearing Face Mask har en forebyggende funktion, når det kommer til akne. Det tager omkring 2-6 uger for en finne at blive dannet, hvilket betyder, at du har 2-6 uger med den rette hudpleje til helt at undgå bumsen. Læs videre for at opdage, hvordan masken fungerer, hvornår og hvor du skal bruge den, og hvordan den passer sammen med andre produkter i din hudplejerutine mod akne.

 

Sådan bekæmper Clearing Face Mask akne

Med en målrettet formel er vores maske skabt til at ramme tre specifikke hovedårsager til almindelig akne. Kombinationen af overskydende sebum, tilstoppede porer (som indeholder en blanding af sebum, døde hudceller, snavs og andre urenheder) og ubalance i bakteriefloraen skaber den perfekte storm. Med den perfekte balance af udglattende, beroligende og sebumkontrollerende ingredienser tager vores maske fat på alle tre årsager til akne for at fremme en klar teint. 

 

For det første går australsk hvidt ler og niacinamid målrettet efter akneårsag nummer ét – overskydende olie. Mens rensende ler trækker overskydende olie ud, hjælper niacinamid med at reducere sebumproduktionen og minimere synligheden af porer. 

 

Dernæst fjerner hydroxysyrer døde hudceller og bekæmper tilstoppede porer – den anden akneårsag. Mens AHA-syrer fra australsk fingerlime skånsomt eksfolierer hudens overflade, trænger salicylsyre dybere ned. Som en olieopløselig beta-hydroxysyre (BHA) trænger denne fantastiske aknebekæmpende ingrediens ned under hudens overflade for at nedbryde ophobninger og eksfoliere porerne indefra for at give en klarere hud. 

 

Til sidst tager formlen hånd om overvækst af aknefremkaldende bakterier – den tredje årsag til akne. Naturlige præbiotika fremmer et afbalanceret hudmikrobiom ved at genoprette et sundt niveau af gavnlige bakterier. 

 

 

Udtørrer dine urenheder, ikke din hud 

Akneprodukter efterlader ofte huden med en tør, stram og ubehagelig følelse. Det gør Oil Control-serien ikke. Udover at håndtere årsagerne til akne er Clearing Face Mask super beroligende på irriteret hud, der er tilbøjelig til udbrud. Og det er alt sammen takket være vores nye australske botaniske helt, Old Man Weed. 

 

Med sin kraftfulde betændelsesdæmpende virkning beroliger dette medicinske, indfødte australske ekstrakt irritation og hjælper med at reducere rødme. Det beskytter også huden og fremmer en klar teint med fem antimikrobielle, antioksidative flavonoider.





Hvornår (og hvordan) du skal bruge masken

Vil du have en strålende glød uden det fedtede lag? Clearing Face Mask kan bruges 2-3 gange om ugen på ren og tør hud. Vi anbefaler, at du renser først med vores Oil Control Clearing Cleanser for en dobbelt dosis sebumbalancerende og barrierestøttende pleje. Eller med vores Australian Pink Clay Deep Pore Cleanser for at bekæmpe tilstopninger, knopper og forstørrede porer. 

 

Påfør et tyndt lag af masken i ansigtet, og undgå øjenområdet. Hvis du har kombineret hud, så fokuser på den fedtede T-zone. Eller brug masken som en spot-behandling på de steder, hvor du er mest fedtet eller tilbøjelig til urenheder. 

 

Når leret skifter farve og føles tørt at røre ved, skylles det af med varmt vand, og overskydende produkt duppes af med et rent håndklæde. Når det er skyllet af, genoprettes fugten med en fugtighedscreme. Hvis du prøver at mindske fedtet skinne eller døjer med akne, er Clearing Moisturiser lige noget for dig. Normal til tør hud vil elske Tasmanian Spring Water Hydration Boost Cream, mens kombineret hud kan vælge frit – eller skifte mellem de to. 



Kort og godt

En oliekontrollerende hudplejerutine kan gøre underværker for enkeltstående bumser eller tilbagevendende udbrud – og Clearing Face Mask er en uundværlig del af denne rutine. 

 

Har du spørgsmål? Skriv til os på Instagram, eller læs mere om vores Oil Control-serie på vores blog. 

 

 

Skrevet af: Pip Jarvis
Redigeret af: Celeste