Sådan bekæmper du olie med olie
Ræk hånden op, hvis du nogensinde har følt dig personligt ramt af fedtet hud? 🙌🏻
Ærligt, samme her. Lidt for mange billeder af dig selv, hvor du ligner en olieplet, er nok til at få enhver til at flygte mod sine blotting papers. På et tidspunkt i løbet af en mindre succesfuld sommer brugte denne S&S-medarbejder en hel ferie på at gemme sit ansigt på billeder af frygt for glansen. Så hvad gør du, når du rammes af fedtet hud? Vi tyder til kradse tonere, udtørrende rens og benzoylperoxid for at prøve at regulere det, blot for at udtørre vores hud, hvilket i sidste ende øger olieproduktionen i en ond cirkel. Det viser sig, at alle de udtørrende produkter er en del af problemet. Lige præcis, tag din troldnød og kast den MEGET langt væk.
Hvad hvis jeg fortalte dig, at fedtet hud har brug for den kærlige pleje fra lækre olier, som ellers ofte er forbeholdt vores venner med tør hud? Hvad hvis jeg fortalte dig, at du kan bekæmpe olie med olie?
Det vigtigste først
Lad os kalde det, hvad det er – sebum. Sebum er den fedtede hinde, der klæber til din hud, selvom du har en hudplejerutine på 10 trin. Nogle gange er din hud bare ligeglad. Sebum kan tilstoppe dine porer sammen med døde hudceller, forurening og sved. Den bedste måde at slippe af med denne urenheds-cocktail er at eksfoliere regelmæssigt med fysiske eller kemiske eksfolieringer (link til anden artikel). Og vigtigst af alt: sørg for, at din hud får den fugt, den har brug for, så du kan komme ud af den onde oliecirkel.
Hvorfor vælge olier?
Næste trin: tag fat i de gode olier. Nogle olier efterligner sebums egenskaber uden det porestoppende problem, og hjælper i stedet med at genfugte og nære fedtet hud. Andre tilfører din hud anti-age-egenskaber, mens de beroliger irriteret hud.

Vindruekerneolie tager det tunge skyts i brug, når det kommer til fedtsyrer. Den bekæmper skader fra frie radikaler, mens den gør din hud blødere. Det er desuden en let olie, hvilket betyder, at din hud kan absorbere alle de gode næringsstoffer uden at gøre huden fedtet. Det lyder som en ren vinder mod fedtet hud!
Jojobaolie er en af de mest velkendte og effektive olier inden for hudpleje på grund af dens små molekylestørrelse, som gør det muligt for olien at trænge hurtigt og nemt ind i huden. Resultatet? Din hud føles næret og plejet og har mindre tendens til at gå i spåner over en ubalance i olieproduktionen.
olier.
Hybenkerneolie er længe blevet hyldet i skønhedsverdenen som et mirakelmiddel mod alt. Den indeholder C-vitamin, der giver glød og udglatter huden, og er kendt for at mindske inflammation og hjælpe med at genopbygge huden. Hvis du tilsætter en dråbe af denne olie i din natcreme inden påføring, kan du beskytte huden mod at overproducere olie om natten – eller du kan blot duppe den på de områder af huden, der er mest tilbøjelige til at skinne.

Er du ikke helt klar til at kaste dig ud i olier?
Du kan prøve en olie/serum-hybrid som vores Dreamy Glow Drops, som indeholder en hemi-squalane-blanding af jojoba-, oliven- og mandelolie til at berolige og nære din hud. Hyaluronsyre fugter i dybden og giver et antioxidantboost, så du får en gennemfugtet og mere fyldig hud i længere tid.
Hvad er dine foretrukne tricks til at slippe af med fedtet hud?